RSS (Real Simple Syndication) er en teknik til at distribuere
nyheder fra et website til brugerens computer. I stedet for at
brugeren skal browse og besøge en masse websites for at holde sig
ajour med nyheder fra de forskellige sites, anvendes RSS til at
servere nyhederne direkte til brugeren, efterhånden som de
publiceres på diverse websites.
RSS feeds er en slags nyhedsbrev, som har den fordel, at
brugeren kan vælge de nyheder, som han har særlig interesse
for. Nyhederne sendes til brugeren i det øjeblik, de
publiceres. Brugeren kan altså sammensætte sin egen nyhedsflade med
nyheder fra diverse favorit RSS feeds.
Teknisk set er et RSS feed en XML fil, som udgives af et
website, og som læses på brugerens maskine vha. en såkaldt RSS
reader.
RSS reader
RSS reader henter og viser RSS feeds. Der findes flere
readers, som kan downloades gratis fra nettet, hvoraf mange
readers er "stand-alone" programmer, mens andre lader
dig tilføje RSS feeds til et website.
RSS feeds i forbindelse med
CMD
CMD tilbyder mulighed for at distribuere artikler, dokumenter
og simpel tekst ved hjælp af RSS feeds. Nyhederne som gøres
tilgængelige via RSS feeds vil så blive modtaget af enhver, der har
valgt at modtage nyheder om det pågældende emne i sin RSS reader.
CMD administratoren kan vælge hvilke artikler, dokumenter og/eller
simpel tekst, der skal være tilgængelig for brugeren som RSS
feeds.
For at tilføje et RSS feed til en RSS reader, skal brugeren
blot åbne det ønskede feed/link og kopiere url'en ind i deres
RSS reader. F.eks. er nedenstående nyheds-link et RSS feed,
lavet af CMD.
Udover muligheden for at distribuere RSS feeds, tilbyder CMD
også en RSS reader, som kan lægges ind på sitet og vise RSS feeds
fra andre RSS sites. Det er CMD administratoren, som bestemmer,
hvilke RSS feeds, der skal vises på siden. Nedenstående link viser
et eksempel på RSS reader'en i brug.